61. Dans i lysningen – Adimarus falder og D’agger får en bid med hjem

Vi starter i Thundertree ved det fordrævede træ. Efter den hårde kamp får vi endelig hvilet os ordentligt, og alle kommer sig fuldt ud.

Tilstede: Torben, Ditz, Marc og Tom

Amuletten (Amulet of Health), vi fandt inde i træet, går til D’agger efter hans kollaps i sidste kamp. Han har fortjent den. Eller også har han bare brug for den.

Vi begiver os videre gennem krattet. Det er overdækket og næsten intet lys slipper igennem. Pludselig ser vi en lysning i det fjerne, hvor der står et stort træ. Vi hører ulvehyl og ser en flok dansende(?) skikkelser – både to-benede og fire-benede. Vi sniger os tættere på.

I lysningen: Wargs, Demon Wolf Black Guards, en Demon Wolf High Shaman… og Adimarus selv. Lederen af Demon Wolves!

Vlad lægger ud med at kaste en Ice Storm mod Adimarus og de omkringstående ulve. D’agger sender en sølvpil afsted og rammer Adimarus PERFEKT – 140 i skade! Adimarus udbryder i vrede og stormer imod os. Haz kaster Wall of Ice med vores Staff for at spærre vejen, men Adimarus undslipper væggen og fortsætter direkte mod D’agger.

Adimarus hiver sin store flail frem og giver bøllebank til D’agger. D’agger flyver baglæns og falder omkuld – og Adimarus slår på ham igen… og igen… og igen. Som D’agger ligger der og bløder, går Adimarus ned og bider ham. D’agger er nu smittet med lycanthropy. Han lever, men kun lige. Først tilbage fra døden, nu varulv. Det går stærkt for tiden.

Fitz går imod Adimarus og forsøger at skærme D’agger. Fitz får flere hug ind – og NEDLÆGGER ADIMARUS!

Man skulle tro, at ulvene ville miste modet, når deres leder ligger død i græsset. Men nej. De øvrige ulve kommer stormende imod os fra lysningen, og deres lyst til at slå ihjel virker overraskende stor. Ditz ruller 1 for D’agger, som totalt misser (selvfølgelig). Haz kaster Lightning Bolt – den første ulv splatter… og ud af den vælter en flok rotter.

Rotter?! Fortsættelse følger…

Skriv en kommentar