18. En fjende iblandt os

Sted: Tom
Dato:25/11-11.
Til stede: Pan, Tom, Marc og Ditz – Simonsen skulle til danseafslutningsfest.

Meepo viste os en meget snæver gang, som vi sneg os frem af. Meepo blev tilbage, og det var med en vis uro, at vi lod ham blive, men han virkede oprigtig i at grunden til at han ikke ville med videre, var fordi han var bange.

Minos kravlede forrest, og det lykkedes ham at snige sig helt hen til en rusten gitterport. Vi kunne høre en samtale mellem to personer, inde fra rummet. Snart var vi parate til at hoppe igennem gitterporten, og kæmpe for fred i riget, og stoppe ondskaben hvor vi finder den.

Minos var den første til at kravle ind i rummet, og vi andre kom lige efter. Så snart vi var inde i rummet, stod det klart, at denne kamp kunne blive en TPKér. Inde i rummet, som mindede om en tronsal fra tilbederne af Ashadalon, stod der Kelthas (mager), Rhunad (Brute), to Duergar magere, to Duegar Shock Troppers (Brute) og en Duergar Cleric of Asmodeus. Minos kom hurtigt i kamp med en mager, Rhunad og de 2 Stormtroppers. Graven sprang ind i kampen ved Minos’ side, og Drake gik i kamp mod Cleric’en. Imens stod gruppens 2 magere og fyrede spells af. Kampen var rigtig hård, og den var hele tiden åben for TPK. Midt i kampen skiftede Drake pludselig side, og begyndte at angribe Jinx, og efter to angreb på den forsvarsløse Jinx, gik han ned, og Graven, Minos og Thoradin kunne intet gøre, for at forsvare deres ven eller for at stoppe jubelen fra Drake, over at han slagtede sin ven. Forræderi når det er værst. Om det var dårlig samvittighed eller hvad der fik Drake til at begynde at angribe Duegarsne igen vides ikke, men det var heldig. For alle var nede på meget få HP og der var stadig flere fjender, men til sidst flygtede Kelthas og vi fik nedkæmpet de sidste fjender.

Næste gang skal der lootes, characters skal lvl´s up og Drake skal stå til regnskab for hans forræderi. Jeg forslår at han skal have et piskeslag hvor hver HP hans sværd tog fra Jinx liv, og arrene skal minde ham om hans forræderi resten af hans liv . Og mon vi andre nogensinde kommer til at stole på Drake igen? Jeg tror ikke den tillid bliver nem af genvinde. Er det mon alle Dragon Borns som er turn coats? Der er ikke noget at sige til at det er en uddøende race.

12. Heltemodtagelse i Winterhaven

Sted: Torben

Til Stede: Alle!

Level: 4

Startsted: Winterhaven

 

Heltemodtagelse i Winterhaven.

Efter en heltemodtagelse i Winterhaven og da festen var begyndt at løje af, satte de brave krigere sig ned med troldmanden Valthrun the Wise. Troldmanden Valthrun the Wise fortalte at der måske lå en rift mod vest fra Winterhaven, i det dystre Nightfang Spire. Det viste sig at elverkvinden Ninaran (spionen) var stukket af fra Winterhaven kort efter vi var taget mod Shadowfell Keep. Valthrun fortalte ligeledes at Lizardmen holdte til mod syd fra Winterhaven. Sidste ufattelige spændende information vi fik fra Valthrun var at Therund er et kongedømme som ligger sydvest, byen Moonstair er den tætteste fra Winterhaven. Kan man leve uden sådanne informationer?

Turen mod nord til byen Winterhold (dag 1)

Dagen efter besluttet vi at hjælpe en karavane (ledet af Styrgunnar) med proviant, at drage mod nord (5 dage via Kings Road ville turen tage), Bronulf (lederen af Winterhold mod nord) ville senere give os en belønning, når karavanen var nået frem. Styrgunnar fortalte at byen tit bliver angrebet af frostbarbarene, der er mere aggressive end normalt. De virker nærmest desperate, de tager alt, de virker som om de ikke har noget at miste. Drake kunne huske at fra 100-200 år siden, da vinteren var usædvanlig hård skete det samme, man siger at vinterheksen lægger sin kappe over landet. Styrgunnar kommenterede at det også var koldere end sædvanligt for denne årstid.

Baghold af en gammel bekendt (dag 1)

Efter en halvdags rejse støder vi på elveren Ninaran ledsaget af 5 bugbear, det er tydeligt at vi har blandet os i ting, som ikke alle er helt tilfredse med vi blander os i.

5 bugbears angriber fra deres baghold vores lille karavane frontalt, mens Ninaran beskyder os med brændende pile. Thoradin bliver samtidigt angreb bagfra af en bugbear-strangler.

Efter en middelhård kamp lå der 6 bugbears døende i græsset, mens Ninaran, den før så stolte elver, lå grædende på sine knæ og bad for hendes usle liv. Med hård tvang fremkom hun med følgende oplysninger: Lord Kelthas (han er ved Glitterhaven – dværgeminer mod syd) er tjener af stormesteren Doresain – Exarch of Orcus og han var mesteren for Kalarel. Afhøringen sluttede og Snake tog af sted til Winterhaven med fangen, så hun endelig kunne møde retfærdigheden, vi andre fortsatte mod nord.

Grænsefortet (dag 3)

Ved grænsen til Nordlandet finder vi et par dage gammelt lig af en vagt med en orkpil i ryggen, dette er nær fortet der bevogter vejen og grænsen til Nordlandet. Den selvbestaltede leder Graven beslutter at sende Snake og Minos af sted for at udforske situationen ved fortet.

Fortet virker tomt, men der kommer røg fra skorstenen, rundt om fortet ligger flere døde nordland vagter. Indenfor kan høres gryntende samtaler. Orc’errne har erobret fortet, grænsen er åben.

Langsomt bevæger vi os ind i fortet og møder 2 fire-biller og 4 orc’er. Tårnet er blevet omdannet til et fængsel. I hjørnet ligger endnu et menneskelig. Kampen var kort og brutal, snart lå fjenderne døde rundt omkring i rummet.

Vi fortsatte videre i bygningerne og i næste rum ventede ondskaben på vores helte. 9 orcer, 1 troldmand og 1 berseker stod klar til kamp, vi havde afbrudt deres middagsselskab. Kampen var hård og lang, Minos faldt i hullet og Troldmanden drev gæk med os.

Vi fortsatte ned af gangen og kom ind i sovesalen, hvor vi blev mødt af en dire wolf, 2 orc berserkere samt 1 Chief og hans håndlangere. Alle samlede sig omkring lederen og igen stod Graven alene og holdt flanken mod 2 berserkere. Alene slagtede Graven de 2 berserkerer, derefter stormede han over og hjalp resten af partyet. I forrygende fælles indsats lykkedes det vores heltemodige gruppe at få has på den lede ulv og lederen. Dette var endnu en stor sejr for vores brave eventyrer. Vi fik undersøgt fortet og det var tydeligt at Orc’er intet levende havde efterladt. Da de trætte eventyrer kom ud af fortet mødte der dem en ubehagelig overraskelse – flere orcer.

I alt var der 20 orcer, 1 Ogre og 1 Troldmand. Helvede brød løs. Graven blev igen efterladt alene mod Ogren, alene stod han. Kampen endte da Graven knælende og skreg sejrsskriget mod den natteblå himmel.

Fortræde for Bronulf.

Til sidst nåede vi frem til Winterhold og blev modtaget af Bronulf og anerkendelsen var stor. Problemet med frostbarbarene var blevet mindre. De finder dem nu døde i rædsel og hængende fra træer. Belønningen for at eskortere karavanen var 120 gp. Bronulf takkede mange gange og bukkede. Vi tog videre mod nord for at bekæmpe frost barbarerne. Vi hørte ligeledes om et eller to fantasi dyr (hvide drager) mod nord som skulle være drager som hærgede.

En gammel kone fortalte over en gammel dansk, at elverne fra Cerawyn besejrede Vinterheksen og når hun kommer igen vil de vende tilbage.

Vejen mod nord.

Efter at have fundet en smadret lejr, lignede dragers værk, fortsatte vi mod nord. Pludselig stødte vi ind i et party af frostbarbarer. 5 stk. var de og uden for pædagogisk rækkevidde.

Is og sne prægede de magiske prøver vi måtte gennemstå. Lyset brød dog frem da Drake tilkaldte guderne og i en blodrus smadrede alt omkring ham, manden var ustoppelig. Dette opvejede heldigvis Snakes inkompetence, denne mand burde ikke have lov til at stå side ved side med helte af denne kaliber.