Vi finder en pose med healing potions og fordeler dem imellem os. Demon wolf-fangen bliver afhørt under ganske humane forhold. Han fortæller os, at lederen, Adimarus, stadig er i byen; han er søgt mod træet for at opnå større kræfter. Teorien er, at selve oozen er mere kraftfuld tæt ved træet. Fangen advarer os mod at opsøge træet på grund af dets rendyrkede ondskab. Vlad beder et nærliggende træ om at holde ham fanget med sine rødder og frigive ham senere.
Vi følger stierne op mod det tidligere hellige træ. Omgivelserne bliver mere og mere tilgroede – måske lidt for hurtigt til at foregå naturligt? Vlad forsøger at tale med jorden og mærker, at den har det dårligt. Stien ender brat i et tæt buskads. Fitz bruger sit nye loot, en Great Axe +2, til at hugge vej igennem buskene.
Fortidens synder og rotteinvasion
Vi får et lore drop om, hvordan Thundertree forvandlede sig til denne golde og onde verden: Den samme lavastrøm, som ramte Lord Caramarcs familie, var også den, der forurener jorden i Thundertree.
Vi kommer frem i en åbning og ser træet. Foran os står en gruppe zombier. Haz går frem mod dem, men fortryder hurtigt, da han hører lyde fra undergrunden og mærker noget nærme sig.

Fem sværme af rotter vælter frem. Vlad hugger ud med sit sværd to gange. Fitz går mod den nærmeste sværm og rammer igen, igen, igen og igen! (De er immune over for ild, men sårbare over for kulde). Randal kaster Toll the Dead, og sværmen foran Fitz bliver ramt. De er hårdt sårede og udstøder en sky af støv i forsvar (Fitz klarer den dog).
En rottesværm tæt på D’agger spytter og rammer ham, mens en anden sværm angriber Randal og Haz. En Necrotic Ooze trænger op fra jorden. Den er immun over for piercing og har resistance mod slashing, men er heldigvis sårbar over for radiant damage.
Kampen spidser til
Haz kaster Wall of Ice og rammer otte forskellige monstre! Vlad nedlægger en sværm af rotter og skubber en anden væk. Lige efter hæver Randal sit hellige symbol og fuldfører Dawn besværgelsen. Himlen over den mørke skov flækkes ikke af lyn, men af en lodret søjle af rent, hvidgyldent dagslys, der hamrer ned fra skyerne i en 30-fods radius cylinder.

Selvom Thundertree er badet i skygge og ondskab, skaber Dawn et område af bright light, der er så intenst, at det får aske-zombiernes udtørrede hud til at ryge. Enhver skabning, der starter sin tur i lyset, bliver gennemlyst af 4d10 radiant damage – en energi, der ikke bare brænder kødet, men renser selve sjælen. Amen.

Haz får bugt med en ooze, og Vlad nedlægger endnu en rottesværm. Randal flytter sit Dawn-spell og rammer fem fjender, mens Vlad hugger to Ash Zombies ned.
Pludselig skifter skoven karakter fra farlig til decideret dødelig. Det store træ får en mund, og op af jorden flyder en flod af monstre i nye bølger. Vi kæmper indædt, men pludselig skyder rødder op under D’agger. Han bliver fanget og trukket mod træets gab.





Desperate tiltag
Haz går i panik og råber “Broken Arrow!“. Han kaster Cone of Cold direkte i ryggen på Vlad for at ramme monstrene. Derefter kaster Haz Reverse Gravity på størstedelen af monstrene og D’agger!
Med ét ophører tyngdekraften med at eksistere for alt inden for cylinderen. Monstre, murbrokker, mudder og den uheldige D’agger bliver ikke bare løftet – de falder opad. Man ser rædslen i alles øjne, mens deres fødder mister kontakten med jorden, og de hjælpeløst spræller i den tomme luft. Alle svæver 100 fod op i luften, og mange ryger ud af cylinderens rækkevidde. Vlad og Fitz bliver omringet af tåge fra et monster, men selvom Fitz får bugt med væsenet, bliver tågen hængende.
Træets tentakel-lignende grene griber fat i Haz, Fitz og Randal og trækker dem langsomt til sig. Haz bliver ramt af træets gift og mister sin koncentration, hvilket får hans Reverse Gravity til at ophøre og tyngdekraften vender tilbage med en brutal acceleration. Alle falder mod jorden og tager 32 fall damage. Man hører lyden af knogler, der splintres og kroppe, der rammer den hårde jord. De, der landede på rødderne, bliver straks trukket mod træet. D’agger falder også og det bliver det desværre det sidste, han oplever – et frit fald fra skyerne ned i det mørke, han forsøgte at bekæmpe…. og dør.
TO BE CONTINUED! 😮⚔️
